Pensionskoncept

Pensionsopsparing med Hammers Fonde

Hos Hammers Fonde har vi udviklet et pensionskoncept, der er skabt til at give dig økonomisk tryghed gennem hele livet.

Vi tager afsæt i de reelle udfordringer, som mange pensionsopsparere står over for i dag:

  • Vi lever længere – og skal derfor have opsparing, der rækker til flere år i pensionslivet
  • Flere år uden for arbejdsmarkedet i det sene liv,
  • Udsigt til lavere afkast i årene fremover.

Derfor har vi sammensat en række opsparingsforløb, som du kan benytte via pensionskassen PENSIONS. Forløbene er tilpasset forskellige livsfaser og investeringsbehov – og de er udviklet med ét formål: At din pensionsopsparing rækker resten af livet.

Ønsker du at investere bæredygtigt? Det kan du naturligvis også. Vi tilbyder et bæredygtigt opsparingsforløb, der tager hensyn til både afkast og ansvarlighed.

Grundprincipper i vores pensionskoncept

Hammers Fonde Dot Logo
Fordeling
Optimal fordeling mellem forskellige aktiver som aktier og obligationer
Hammers Fonde Dot Logo
Omkostninger
Fokus på lave omkostninger, så mest muligt af afkastet går til dig
Hammers Fonde Dot Logo
Kvalitetsfonde
Brug af kvalitetsfonde fra førende globale investeringshuse
Porteføljer

Vores pensionsporteføljer

Pensionskonceptet består af tre balancerede porteføljer med et pre-defineret risikoniveau og to livscyklusforløb med gradvis nedbringelse af risikoen.

Det ene livscyklusprogram fokuserer på bæredygtige og social ansvarlige investeringer og er screenet på en række ansvarlige investeringskriterier.
Grundlæggende for porteføljerne er målsætningen om optimering af det risikojusterede afkast og en allokering, der sikrer den fornødne risikospredning i forhold til det ønskede afkast-/risikoniveau.

Aktier skal betragtes som porteføljernes eksponering til risikofyldte investeringer, mens obligationer fortrinsvist bør ses som stabile investeringer. Allokeringen til obligationer indeholder også element af mere risikofyldte obligationer med henblik på optimering af afkastet under hensyntagen til risikoen.
Afkast

Afkast for pensionsporteføljer

Herunder finder du information om pensionsporteføljernes udvikling. Udviklingen opdateres med månedlig frekvens.
Afkast for livscyklus porteføljer hos Hammers Fonde
Dette materiale er alene til orientering og kan ikke erstatte rådgivning. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.
Slip din opsparing fri.
Hammers Fonde tilbyder et stærkt fundament for uafhængige og gennemtænkte investeringsløsninger - helt fri af interessekonflikter.
Kom i gang